Ledelse af innovation

Troels Behrenthz Andersen

Your Contact

Contact me

Indtast venligst et validt navn
Or your phone number
?
Thank you for your message
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 89.

en mand sidder ved et bord, men kun overkrop er synlig. Han stabler træklodser med ikoner på.

Ledelse af innovation

Virksomheder har brug for at fremtidssikre forretningen og tjene flere penge. Mange ledere ønsker derfor vækst, konkurrencefordele, effektivisering og andre forbedringer af den eksisterende forretning. Derfor skal man som leder og virksomhed i dag være god til at skabe nye, brugbare løsninger, som bliver udbredt. Det kalder vi at lede innovation.

Opbyg nye evner i virksomheden

Arbejdet med innovation kræver, at man overvejer alle dele af forretningsmodellen bag en ny idé. Ofte undervurderer man, hvor mange dele af virksomheden der faktisk skal gøre noget nyt for at lykkes, og hvor svært det er at ændre menneskers adfærd.

Generelt er der tre gode områder at fokusere på, når man skaber innovation:

  • Værditilbud: Evnen til at skabe værdi for et segment af kunder, ofte ved at løse en opgave for dem via services, produkter, brand.
  • Arbejdsgange: Evnen til at skabe dét, der er værdifuldt via processer, organisering, partnerskaber og ressourcer.
  • Kommercialisering: Evnen til at levere værdien og gribe en andel af den til sig selv ved sin markedsføring, omkostningsstruktur og indtjeningsstruktur.

Hvad skal vi bygge?

Formålet med innovationsarbejdet kan både være at udforske helt nye teknologier og markeder for at skabe radikal innovation, eller kigge på muligheder som ligger tættere på den eksisterende forretning for at skabe inkrementel innovation.

Uanset ambitionsniveauet, så bør innovation altid handle om at skabe noget forretningsmæssigt værdifuldt. Ofte er det derfor en god idé at fokusere på, hvordan man skabe noget værdifuldt for kunderne ved at løse opgaver for dem bedre, billigere og mere effektfuldt, end de kan i dag.

Ledestjerner eller trends kan ofte være god inspiration til, hvor man kan finde kilder til vækst og fremtidssikring. For tiden er mange drevet af bæredygtighed, digitalisering, serviceudvikling og modstandsevne, og mange virksomheder overvejer derfor konkrete tiltag, som kan forbedre deres forretning inden for de fire områder.


Har vi en fælles forståelse for, hvad vi kan i dag? Har vi nogle ledestjerner, som kan inspirere vores forretning? Har vi et fælles mål for, hvad vi ikke kan endnu, men gerne vil kunne? Har vi en strategi for at udfylde det mellemrum?


Styr på det essentielle

Du skal have styr på en række tanker, hvis du har planer om at lave arbejde ambitiøst med at øge din organisations evne til at skabe nye, brugbare løsninger, som bliver udbredt. Du kan vælge at opbygge et innovationslab, et træningsprogram for udvalgte medarbejdere, opstarte et innovationsprojekt eller en masse andre initiativer, men du bør altid arbejde struktureret på fire områder:

  • Evner: Kortlæg sammen, hvad virksomheden kan i dag, og hvad I ønsker at kunne i fremtiden.
  • Retning: Lav en strategi for at bygge det nye og lav et roadmap til eksekvering
  • Portefølje: Tænk flere initiativer sammen og spred risikoen for at ramme ved siden af
  • Fremdrift: Sørg for at skubbe initiativerne fremad og undgå at de bliver kvalt af den daglige drift.

Vi samarbejder om vækst og fremtidssikring af din forretning

Hos Teknologisk Institut samarbejder vi med ambitiøse virksomheder, som ønsker vækst og fremtidssikring af forretningen.